Hvilken slange skal jeg vælge ?

MTB-Cykler

Få inspiration og guider ind i

en verden med MTB cykler

Hvilken slange skal jeg vælge ?

Når du vælger cykelslange er der nogle ting du skal tænke over.

 

Cykelslanger findes i mange forskellige størrelser og med mange forskellige ventiler. De findes endda i flere forskellige typer. Der findes Latex slanger og så findes der de almindelige slanger som du sikkert kender i forvejen.

En Latex cykelslange er mere elastisk end en almindelig cykelslange. Den punkterer heller ikke så nemt som den traditionelle slange.

Den almindelige Butyl cykelslange kan give sig nemt og holder længe. Cykelslanger er testet før salg hvis du køber en god cykelslange. Cykelslanger fra Schwalbe er altid et godt valg.

Cykelslanger til racercykler, MTB og mange flere.

 

Cykelslanger til din cykel og til alle typer af cykeldæk med forskellige ventiltyper på cykelslanger:

 

  • Auto ventil AV
  • Fransk ventil FV (Presta ventil)
  • Almindelig ventil Dunlop ventil DV
  • Auto ventil AV

 

Cykelslanger med Autoventil AV

 

Hvor finder man cykelslanger med autoventil. Cykelslanger med autoventil finder du på bilen i bildække. Men også på trillebøren eller sækkevognen.

 

Cykler med autoventil bruges meget til MTB-cykler som jo oftest er lidt mere robuste i opbygningen. Med en autoventil på din MTB-cykel, kan du drøne forbi tankstationen eller pumpe med fodpumpen når du er hjemme. Autoventilen fylder mere end en racerventil, så lad være med at bytte slangen ud.

 

AV bruges som en forkortelse af autoventil.

 

Cykelslanger med Fransk ventil FV (Presta ventil)

 

Cykelslanger med racerventil har en meget tynd ventil. Nogle er få millimeter lange og andre slanger har en ventil med 80mm gevind. Racerventilen er meget tynd og da der ikke er plads til en kugle i ventilen eller ventilgummi, fungerer ventilen ved at du skruer den øverste del af ventilen løs, for derefter at pumpe luft i. Med en racerpumpe, er det meget nemt at pumpe luft i din racerslange. Der er næsten ikke nogen modstand. Man kunne nærmest få en fornemmelse af, at ventilen er lidt skrøbelig. Husk at skrue den øverste del på ventilen på plads igen når du er færdig med at pumpe din racerslange.

FV er en forkortelse for Fransk ventil og Presta ventil er bare et andet ord for det samme.

 

Cykelslanger med almindelig ventil Dunlop ventil DV

 

Cykelslanger med almindelig ventil kaldes også en Dunlop ventil. Cykelslanger som har været brugt på alle de ældre cykler vi kender idag, bruger Dunlop ventil i dækket. Selv de gamle vulst dæk havde Dunlop ventil.

I de gode gamle dage havde en cykelslange med almindelig ventil noget ventilgummi på ventilen. Det gav sig en smule når man pumpede, og satte sig derefter stramt på plads på ventilen igen, så luften ikke rendte ud af cykelslangen. Først når gummiet blev porøst eller blev slapt, blev det udskiftet. Det var den gang også en del af et lappesæt, hvor ventilgummi var en helt almindelig ingrediens til cykellappesættet. I dag bruger man kugleventiler. En slange med Dunlop kugleventil er nemmere at pumpe op, da kuglen i en Dunlop kugleventil giver plads for mere luft, og i det hele taget flytter sig nemmere fra lufthullet.